Who cast that first fateful tomato that started the La Tomatina revolution? The reality is no one knows. Maybe it was an anti-Franco rebellion, or a carnival that got out of hand. According to the most popular version of the story, during the 1945 festival of Los Gigantes (a giant paper mâché puppet parade), locals were looking to stage a brawl to get some attention. They happened upon a vegetable cart nearby and started hurling ripe tomatoes. Innocent onlookers got involved until the scene escalated into a massive melee of flying fruit. The instigators had to repay the tomato vendors, but that didn't stop the recurrence of more tomato fights—and the birth of a new tradition.
Fearful of an unruly escalation, authorities enacted, relaxed, and then reinstated a series of bans in the 1950s. In 1951, locals who defied the law were imprisoned until public outcry called for their release. The most famous effrontery to the tomato bans happened in 1957 when proponents held a mock tomato funeral complete with a coffin and procession. After 1957, the local government decided to roll with the punches, set a few rules in place, and embraced the wacky tradition.
Though the tomatoes take center stage, a week of festivities lead up to the final showdown. It's a celebration of Buñol's patron saints, the Virgin Mary and St. Louis Bertrand, with street parades, music, and fireworks in joyous Spanish fashion. To build up your strength for the impending brawl, an epic paella is served on the eve of the battle, showcasing an iconic Valencian dish of rice, seafood, saffron, and olive oil.
Today, this unfettered festival has some measure of order. Organizers have gone so far as to cultivate a special variety of unpalatable tomatoes just for the annual event. Festivities kick off around 10 a.m. when participants race to grab a ham fixed atop a greasy pole. Onlookers hose the scramblers with water while singing and dancing in the streets. When the church bell strikes noon, trucks packed with tomatoes roll into town, while chants of "To-ma-te, to-ma-te!" reach a crescendo.
Then, with the firing of a water cannon, the main event begins. That's the green light for crushing and launching tomatoes in all-out attacks against fellow participants. Long distance tomato lobbers, point-blank assassins, and medium range hook shots. Whatever your technique, by the time it's over, you will look (and feel) quite different. Nearly an hour later, tomato-soaked bombers are left to play in a sea of squishy street salsa with little left resembling a tomato to be found. A second cannon shot signals the end of the battle. | Hvem kastede den første skæbnesvangre tomat, der startede La Tomatina-revolutionen? Det er der faktisk ingen, der ved. Måske var det et antifrankistisk oprør eller et karneval, der udviklede sig. Den mest populære version af historien går på, at nogle lokale under Los Gigantes-festivalen i 1945 (en parade med kæmpemæssige papmachédukker) ville fingere et håndgemæng for opmærksomhedens skyld. De faldt over en grøntsagsbod i nærheden og begyndte at kaste med modne tomater. Uskyldige tilskuere blev efterhånden inddraget, og slutscenariet blev et heftigt gruppeslagsmål med flyvende frugt. Ballademagerne blev nødt til at give tomatsælgerne en erstatning, men det forhindrede ikke flere tomatslagsmål – og at en ny tradition nu var blevet født. Myndighederne, som var bange for, at der skulle opstå uroligheder, indførte, ophævede og genindførte skiftevis en række forbud i løbet af 50'erne. I 1951 blev lokale overtrædere af forbuddet fængslet, indtil offentlige protester fik dem frigivet. Den mest berømte provokation mod tomatforbuddet fandt sted i 1957, da tilhængere afholdt en tomatbegravelse på skrømt med både kiste, begravelsesoptog og det hele. Efter 1957 besluttede lokalregeringen at acceptere tingenes tilstand, satte nogle få regler op og tog den skøre tradition til sig. Selvom tomaterne er hovedattraktionen, lægger en uges festligheder op til den endelige dyst. Festlighederne er fejringen af Buñols skytshelgener, Jomfru Maria og Sankt Louis Bertrand, med gadeoptog, musik og fyrværkeri på munter spansk manér. For at man kan samle kræfter til det forestående slagsmål, serveres der aftenen før kampen en gigantisk paella, den typiske valencianske egnsret med ris, skaldyr, safran og olivenolie. Nu til dags er denne uhæmmede fest blevet sat en anelse mere i system. Arrangørerne er endda gået så vidt som til at dyrke en variant af uspiselige tomater udelukkende beregnet på den årlige dyst. Festen starter omkring kl.10 om formiddagen, hvor deltagerne kappes om at nå først op til en skinke, der er placeret øverst på en fedtet pæl. Tilskuerne spuler klatrerne med vand og synger og danser i gaderne. Når kirkeklokkerne slår 12 middag, triller lastvogne læsset med tomater ind i byen, mens der højere og højere råbes "To-ma-te, to-ma-te". Og så går forestillingen i gang til braget af en vandkanon. Der gives dermed grønt lys for at smadre og kaste tomater mod de andre deltagere under vilde angreb. Der er langdistance-tomatkastere, snigmordere der opererer på nært hold, og mellemdistanceskytter, der benytter underhåndskast. Uanset teknikken, så ser alle anderledes ud (og føler sig meget anderledes), når kampen er ovre. Næsten en time efter start skvulper skytter gennemblødt af tomater rundt i et hav af smattet gade-salsa, hvor der ikke er noget tilbage, der minder om en hel tomat. Endnu et kanonskud giver signal til, at kampen er slut. |